festvognen sætter smag på din dag
festvognen sætter smag på din dag


Fra IT-Chef til Pølsemand


Mit nye liv gør mig glad!

Da 46-årige Jørgen Thelin gik ned med stress og depression, tog hans arbejdsliv en uventet retning. Før bestod det af teknologi og tal, nu er det fyldt med sennep og ketchup – og positive mennesker.

For ti år siden iførte Jørgen Thelin sig nystrøget skjorte, habit og slips hver morgen, inden han tog på arbejde som IT-chef i en stor virksomhed. 

I dag har han lærredsbukser og en knaldrød polobluse på – og et bredt smil! Den 46-årige sjællænder er blevet pølsemand, og han elsker det. ”Jeg møder lutter glade og positive mennesker hver dag. Det har forandret mit liv”, siger Jørgen. 

Mellem de ti år ligger en ordentlig rutsjetur. Jørgen tik ned med stress og depression og måtte helt ned at ramme bunden, før han kunne begynde klatreturen op i lyset. 

At Jørgen skulle arbejde med IT, stod klart, allerede da han var en stor dreng. ”Jeg var god til computere, så det var oplagt for mig at uddanne mig inden for området”. 

Han byggede mere uddannelse ovenpå og blev datanom med speciale i ledelse og sikkerhed. Han varetog flere spændende job, før han nåede helt til tops og blev IT-chef i et stort internationalt firma, da han var først i 30’erne. 

”Men det var gået alt for stærkt. Det var en stilling, jeg snarere skulle have haft som 55-årig. For nu havde jeg jo ikke mere at stræbe efter”, siger Jørgen eftertænksomt, men vi sidder ved spisebordet i villaen i Ølstykke. Her bor han sammen med kone og børn – samt en hund og en papegøje. Sidstnævnte fløjter lystigt fra sit bur i køkkenet. 

Jørgens hverdag som IT-chef var imidlertid alt andet end lystigt. De lange arbejdsdage tærede på ham, det samme gjorde det store ansvar. ”Jeg skulle være ”på” 24 timer i døgnet, og jobbet var øretævernes holdeplads. Hverdagene endte alt for tit i problemer, blandet andet på grund af budgetnedskæringer og brugernes utilfredshed med IT-systemerne”. 

Jørgen følte ikke, han fik andet end negativitet med hjem. ”Jeg kan se i bakspejlet, at min lunte blev kortere og kortere. Jeg blev sur på alt og alle uden grund”. 

 

Gemte sig bag habitten

Jørgens adfærd dækkede over, at han havde det forfærdeligt. Alt var sort i sort. ”Sådan havde jeg det i omkring tre måneder, så gik jeg for alvor ned med en depression. Jeg satte mig og stirrede ind i væggen”. 

I håbet om at komme ovenpå tog Jørgen ophold i familiens sommerhus med papegøjen som eneste selskab. Men han fik det værre og værre. ”Efter nogle måneder gik jeg ind på psykiatrisk afdeling og sagde ”Hjælp!” Jeg forklarede dem, at jeg havde mistet lysten til at leve.”

Lægerne var først skeptiske. Måske virkede Jørgen for velfungerende. Men heldigvis endte de med at slå døren op for ham. ”Jeg var indlagt et par uger, og det er noget af det vigtigste, der er sket i mit liv. Jeg følte en enorm befrielse. Jeg havde så længe gemt mig bag min habit-facade. Nu havde jeg erkendt, at jeg havde brug for hjælp, og det var et kæmpe skridt for mig.”

På hospitalet kom Jørgen i medicinsk behandling. Han tik lange afslappende ture og fik både samtaleterapi og gruppeterapi. ”Da lægerne sagde, at nu skulle vi ”snakke om tingene”, tænke jeg bare ”suk!”. Men jeg blev positivt overrasket, for det hjalp! Jeg opdagede, at andre sloges med de samme problemer som jeg selv, og jeg fik en tro på, at jeg nok skulle klare det.”. En af dagene spillede Jørgen rundbold med de andre patienter, da han fik en lille åbenbaring. ”Jeg lovede mig selv, at jeg fremover kun ville have med glade mennesker at gøre!”.

 

Et vendepunkt

En stor chefstilling ville Jørgen aldrig mere have. Han overvejede at undervise i IT, hvilket han tidligere havde gjort. ”Men så huskede jeg, hvordan jeg mange gange, når mit IT-job blev for meget, havde sagt for sjov; ”Når jeg bliver 50 år, vil jeg have en pølsevogn, for så skal jeg bare sørge for, at der er pølser og tilbehør nok”. Nu ville jeg gøre alvor af det!” 

Jørgen hørte om en pølsevogn på Nørrebro i København, der var til salg. ”Så den købe jeg, og den blev et vendepunkt i mit liv. Jeg passede selv vognen, og i løbet af bare den første dag, fik jeg så mange positive tilkendegivelser. Kunderne sagde: "Hvor smager det godt” og ”Vi ses, for jeg kommer igen i morgen”.

Da Jørgen kørte hjem til fyraftenen, var det for første gang i årevis med følelsen af, at dagen havde været god. Efter nogle måneder begyndte hans familie at prikke kærligt til ham: ”Nu er du vist rask nok, skal du ikke have et ”rigtigt” job?”

Men da var Jørgen blevet så glad for livet som pølsemand, at det skulle være hans fremtid. ”Jeg besluttede at udvide forretningen efter Joakim von And-metoden: Man køber først nyt, når man selv har pengene, siger Jørgen, der er en kæmpe Disney-fan, hvilket ses overalt i hjemmet. 

Hans firma hedder ”Festvognen FætterGuf”, og én pølsevogn er blevet til syv. Desuden råder Jørgen over et større antal popcornmaskiner, fadølsanlæg, jukebokse og andre maskiner, man bruger til fest. 

Den ene pølsevogn står fast i Metro i Glostrup, de andre lejer Jørgen ud til fester. Og han følger selv med for at lange pølser og bøfsandwich over disken. ”Det er ligegyldigt, om jeg er træt eller i dårligt humør. Så snart jeg slår klappen til pølsevognen op, får jeg sådan et kick af glæde”. 

Et stort ekstra plus for Jørgen er, at hans far støtter ham i forretningen. 71-prige Bjarne Jørgensen fungerer både som pølsemand og indkøbschef. ”Min far, der ellers var gået på pension, lægger hele sit hjerte i firmaet. To timer efter, han havde gennemgået en galdestensoperation, ringede han: Mangler vi noget til forretningen?”, fortæller Jørgen stolt.

Han kan godt falde i et sort hul i ny og næ. ”Men nu ved jeg at det går over. Nu arbejder jeg for mig selv og min familie. Alle de positive mennesker, jeg møder, holder mig oppe”, siger han.

Artikel fra Hjemmet - 2011

 

Lej en vaskeægte dansk pølsevogn!

Skal din fest være uforglemmelig, er det oplagt at leje en pølsevogn og servere pølser og andre lækkerier på gammeldags manér. Festvognen er en rigtig fornuftig alliance for en mindeværdig oplevelse.

Da indehaver af Festvognen Jørgen Thelin for nogle år tilbage tog bestik af sin dagligdag i IT-branchen, afgav han sig selv et løfte. Hvis tilværelsen nogensinde skulle have et mere muntert indhold end vrisne IT-brugere, måtte der ske noget. Så han lovede sig selv, at når han flydte 50, ville han forlade branchen og investere i en pølsevogn. Nu er der imidlertid det med gode idéer, at når man først har fået dem, kan det være svært at vente med at realisere dem. Jørgen havde ikke tålmodighed til at vente til en rund fødselsdag og kastede sig derfor ud i projektet langt tidligere end beregnet. Siden da har han ikke fortrudt en enkelt dag. Og den ene pølsevogn blev hurtigt til langt flere. I dag råder Festvognen over hele otte af slagsen – fordelt over hele landet. Den store efterspørgsel gav virksomheden vokseværk, og Jørgens far, Bjarne, er nu også en stor drivkraft i firmaet. Skal man kunne servicere enhver form for festlig lejlighed, skal kapaciteten naturligvis være til det.

 

Pølsevogn til enhver lejlighed

Succesen er til at forstå. En pølsevogn symboliserer noget helt specielt. Pølsevognen kom til Danmark fra Tyskland helt tilbage i 1921, og der var derfor primært Bayerske pølser til salg. En rød pølse med sennep stod dengang i en nyslået 25-øre, og ønskede man at krydre måltidet med et rundstykke, måtte man slippe 5 øre mere. Op gennem årtierne udviklede pølsevognen sig til den tradition, vi alle kender i dag. Og selvom der de seneste år er blevet færre af dem i gadebilledet, bevarer de stadig deres status som kulinarisk nationalklenodie. Det smarte ved en pølsevogn er, at den kan flyttes på et øjeblik og samtidig er fuldstændig selvforsynende. Den er således uafhængig af strøm- og vandforsyning og er let at stille op, når den festlige lejlighed skydes i gang.

 

Vælger selv sortimentet

Uanset om det er festmad til en konfirmation eller natmad til et bryllup, der er tale om, er en pølsevogn fra Festvognen på én gang et festligt og praktisk indslag til enhver form for fest. Pølser spreder ganske enkelt godt humør. Ingen lejlighed er for lille, og ingen er for stor. Om det er børnehaven, der skal have serveret røde pølser, indvielsen af en ny fabrik der skal fejres eller den runde fødselsdag, der skal være lidt anderledes. Festvognen tilpasser sig den individuelle fest. Ved ikke at knytte sig til en fast leverandør, har Festvognen desuden altid mulighed for at vælge de bedste produkter, fra et større netværk af leverandører. Og det giver naturligvis også kunderne mulighed for at sammen sætte præcis det udvalg de ønsker. Et almindeligt sortiment tæller alt fra ristede pølser og frankfurtere til otte slags hotdogs. Og skulle man have specielle ønsker klares det let. Det eneste man lige skal huske, er at bestille sine specialønsker i god tid. Jo tidligere man booker sin pølsevogn, desto større er muligheden for at sammensætte et udvalg, der passer på en prik til ens ønsker og behov.

 

Også popcorn, slush-ice og hoppeborge


Kilde: B.T.

Selvom det naturligvis er pølserne, der er i centrum, er Festvognen leveringsdygtig i meget mere en det. Sortimentet tæller alt fra popcorn og candyfloss til slush-ice. Og skulle man have lyst til at udvide festen med en hoppeborg,, lader det sig også nemt arrangere. Festvognen er således en oplagt alliance, når der skal skabes uforglemmelige oplevelser. Uanset om kalenderen viser bryllup, firmafest, rejsegilde eller den runde fødselsdag.

 

 

Pølser er blevet hans skæbne

Hvorfor gå og være trist, når man kan være lykkelig? Det simple spørgsmål stillede Ølstykke-borgeren Jørgen Thelin sig selv, da han besluttede at sige farvel til IT-branchen og goddag til livet som pølsemand.

Den 46-årige Ølstykke-borger Jørgen Thelin fik stress og en depression af mødet med den barske IT-branche. I stedet lavede han et karriereskift af dimensioner – Han blev Pølsemand.

”IT-branchen er bare øretævernes holdeplads. Konstant oplevede jeg brok og negative vibrationer. I en pølsevogn er det den omvendte verden. Nogle kunder giver mig deres livshistorie, mens andre taler om vejret eller en fodboldkamp. Det var meget livsbekræftende, og jeg nyder hvert et øjeblik”, siger Jørgen Thelin. 

 

Lykken er en ristet hotdog

”Ketchup og sennep til den ristede og to brød?” Det er onsdag, og klokken nærmer sig med hastige skridt tolv. Jørgen Thelin er i fuld gang med at betjene en sulten mand i pølsevognen hos Metro i Glostrup.

Smilet er stort, overskuddet enormt og lysten lyser ud af ham. Men sådan har det ikke altid været – tværtimod.  Nedturen ligger tilbage i starten af det nye årtusinde, hvor frankfurtere og hotdogs var skiftet ud med software og servere.

”Jeg gad ikke gå på gymnasiet. Jeg var træt af skolen og jeg ville tjene mine egne penge. Jeg fik job hos Kommunedata og læste edb om aftnerne. Efter en lynkarriere inden for IT-branchen med undervisning, konsulentarbejde og strategisk rådgivning, stod jeg pludselig hos Lyreco, hvor jeg midt i 30’erne stod med et drømmejob. Jeg havde med alt IT at gøre – fra ordre-indtastningen til udskrivningen af faktura og implementering af e-handelssystemer. Jobmæssigt kan man sige, at jeg alt for hurtigt fik opfyldt mine ambitioner. Pludselig så jeg mig selv arbejde 24 timer i døgnet. For at sige det lige ud, så blev jeg træt af det. Hele tilværelsen hang mig faktisk ud af halsen til sidst”, siger Jørgen Thelin med et knap så muntert blik.

Det var dog ikke kun arbejdspresset og den hårde dagligdag, som fik Ølstykke-borgeren til at skride i svinget. 

 

Øretævernes holdeplads

”IT-branchen er bare øretævernes holdeplads. Sådan er det bare, og det mærkede jeg konstant. Brugerne kunne aldrig få deres IT til at virke, og så blev der hurtigt skabt en negativ spiral. Og det var først dér jeg kom ind i billedet. Konstant oplevede jeg brok og negative vibrationer. Det påvirkede mig negativt til sidst, og jeg blev sur og indelukket. Jeg kunne ikke håndtere det, og jeg gik ned med stress til sidst. Det var en ekstrem hård periode af mit liv”, fortæller Jørgen Thelin. 

Han blev efterfølgende sygemeldt i tre måneders tid. Stress på arbejdspladsen havde også medført en depression. Månederne gik, og Jørgen Thelin fik det langsomt bedre. Alligevel gjorde han det klart over for sig selv, at IT-branchen var et overstået kapitel. 

 

Glæden på Nørrebro

”Jeg ville bare ikke tilbage til dén hverdag. Det ville knuse min familie og jeg. I 2003 sidse jeg så i mit sommerhus og tænker, hvad jeg skal tage mig til. Jeg havde altid ønsket mig en pølsevogn, med det var også sagt lidt for sjov, at jeg gerne ville have min egen pølsevogn, når jeg blev 50 år. Der er også langt fra at have idéen og til at springe ud i det, men da jeg i ”Den Blå Avis” ser, at der er en pølsevogn til salg for 150.000 kroner på Nørrebro, så tænker jeg ”Jeg slår sgu til – det er en investering”: Kort efter sad jeg i min pølsevogn og solgte pølser”, siger Jørgen Thelin, som hurtigt oplevede den specielle kultur ved en pølsevogn. 

”Det var den omvendte verden af IT-branchen. Folk kom hen til mig og fik en pølse og en snak. Nogle kunder gav mig deres livshistorie, mens andre talte om vejret eller en fodboldkamp. Det var meget livsbekræftende, og jeg glemmer aldrig en dame, som ofte skulle forbi min pølsevogn og have en ristet med brød, inden hun skulle op og besøge sin syge mand på hospitalet. Hun havde brug for den snak med mig, og jeg fremstod hurtigt som en anden socialrådgiver”, siger Jørgen Thelin, som stod i pølsevognen på Nørrebro i et halvt års tid.

Psykisk begyndte han også at få det bedre. Livsglæden var tilbage, og han elskede at trække sin pølsevogn ud af garagen og stille sulten for en masse forskellige mennesker. Familien hjemme i Ølstykke var dog mere skeptisk.

 

Penge i kassen

”Først og fremmest var min kone og børn glade for at se mig rask. Det var det vigtigste i den periode, men da jeg forklarede dem, at jeg godt kunne finde på at fortsætte som pølsemand og måske købe en vogn eller to mere, tænkte de ”Er han bindegal?!” De mente, at jeg skulle finde mig et rigtigt job, men jeg var allerede langt i mine planer. Jeg havde fundet glæden ved livet og arbejdet. Det ville jeg ikke give fra mig, så jeg købte en pølsevogn mere og lejede den ud til fester, fødselsdage og andre arrangementer. Det gav penge i kassen, og så købte jeg én til, men jeg havde hele tiden den holdning, at der skulle penge i kassen før jeg foretog en ny investering”, siger han.

I dag råder Jørgen Thelin over 7 pølsevogne fordelt over hele landet. Forretningen går strygende, og den store efterspørgsel har givet virksomheden vokseværk. Jørgen far, Bjarne, er nu også en stor drivkraft i firmaet, så de kommer rund og oplever mange forskellige fester og begivenheder. Når de store arrangementer skal klares, har Festvognen en stab af eksterne medarbejdere, der stiller op, lige som hele familien bliver kørt i stilling, så alle opgaver kan løftes.

”Jeg kalder både firmaet ”FætterGuf” og ”Festvognen”. Når vi tager ud til fester, så er det jo nærliggende at hedde ”Festvognen”, for vi ankommer til en sjov begivenhed, hvor folk gerne vil have en pølse eller to. Festvognen tilpasser sig den individuelle fest. Ved ikke at have knyttet os til en fast leverandør, har vi desuden altid mulighed for at vælge de bedste produkter, fra et større netværk af leverandører. Og det giver naturligvis også kunderne mulighed for at sammensætte præcis det udvalg, de ønsker. Et almindeligt sortiment tæller alt fra ristede pølser og frankfurtere til ni slags hotdogs. Og skulle man have specielle ønsker, klares det let. Det eneste man lige skal huske, er at bestille sine specialønsker i god tid”, siger han.

Jørgen Thelin har for alvor talt sig varm, men da den ene kunde afløser den anden denne onsdag formiddag, så må han træde til og give sit personale en hjælpende hånd. Det har haningen problemer med, og han har heller ingen kvaler med at snuppe en pølse i ny og næ.

 

Nej til fritter

”Har jeg vært væk i noget tid, så er en hotdog meget fristende, men jeg spiser faktisk ikke selv i pølsevognen. Duften vil jeg altid elske, men trangen til at sætte tænderne i en sprød pølse er blevet mindre med tiden. Faktisk spiser jeg ofte en frisklavet sandwich”, siger han og kommer nærmere ind på menukortet. 

”Vi laver hjemmelavede dressinger, men ellers handler det om pølser. Vi vil ikke til at sælge pommes fritter eller pastasalat. Vil man have nogle andre ting, så kan jeg desværre ikke hjælpe. Vi er en pølsevogn”, siger han. 

Succesen i pølsevognen står i skærende kontrast til mareridtet i IT-branchen, og Jørgen Thelin har også mødt tidligere kollegaer, som står uforstående over for hans karrierevalg.

”Nogle af dem synes, at det er sejt gået, men folk må sgu godt tænke ”han er bare en pølsemand”. Det generer mig overhovedet ikke. Jeg er lykkelig for mit arbejde. Jeg er glad for mit valg, og jeg kommer aldrig til at fortryde det. Nye projekter er også allerede under opsejling”, siger Ølstykke –borgeren med et stort smil.

Klokken nærmer sig 13:00, og Jørgen Thelin sætter igen kursen mod pølsevognen, hvor kunderne stadig strømmer til.

Det store smil er ikke til at tage fejl af. Lykken er en ristet hotdog!

Kilde: Artikel fra Lokalavisen Egedal - August 2009